Kanalen 1910 til 1915

Artikel fra Ringkjøbing Amts Dagblad 16. januar 1911.

Skal man tro på varsler , vil der gennem Hvide Sande kanalen også blive fart af større skibe op til Ringkjøbing. I følge ældre folks udsagn udtalte en gammel kone i Sdr. Lyngvig, Sidsel Lauritsdatter, dette allerede for 150 år siden ( år 1761).
Hun havde et syn , hvor hun ”så” vandet gå fra havet til fjorden gennem Hvide Sande ved Troldebjergene, og hun ”så” også flere store skibe sejle gennem kanalen til Ringkjøbing. – Nå, kanalen kom ved det af gamle Sidsel betegnede sted, og skibene kommer såmænd også nok !

Kanalen der omtales i artiklen er kanalen der blev åbnet i 1910 ved Hvide Sande. Det gamle udløb ved Nymindegab var vanskelig at holde farbar. Der var en konstant tilsanding, selv ikke sandpumperen Nymindegab der var stationeret i fjorden, kunne ikke holde kanalen farbar. Det blev derfor besluttet at grave en 900 meter lang, 26 meter bred, og 2,5 meter dyb kanal ved Hvide Sande. Hvide Sande eller ”Æ Hwi’ Så’n ” på det lokale sprog, var et klitparti der strakte sig fra hav til fjord og de hvide skrænter blev brugt som landkending for sejladsen, deraf navnet ”Æ Hwi’ Så’n ”.

På finansloven 1908- 09 var der afsat 127.000 kroner til kanalen. Arbejdet startede d. 3. oktober 1908 kl. 13.00, hvor Sandormen satte sugerøret i sandet ved Hvide Sande. Kanalen blev åbnet natten mellem d. 3. og 4. marts 1910. Forbindelsen mellem syd – og nordklitten foregik nu via en bro over kanalen.
(billede sandpumper 1910)
Kanalen blev ikke mange dage gammel før de første tegn på at det kunne udvikle sig til en katastrofe viste sig allerede efter to dage, hvor der måltes under broen en dybde på 6 meter. Pælene til broen var nu kun 1 til 1,5 meter i bunden. Efter en uge var kanalen blevet 15 meter breder, og broen stod meget usikker. Efter en kuling d. 17. – 18 marts kunne broen ikke længere forbinde syd – og nordklitten. Kanalbredden blev skyllet bort og broen stod nu midt i kanalen. ”Broen står dog meget godt” indberetter vandbygningsdirektør Westergaard til ministeriet. Ja det er da meget godt, men hvordan skulle man komme derud. Broen blev forlænget flere gange og var til sidst 100 meter lang. Til sidst måtte man dog opgive kørebanen og nøjes med gangsti og i 1911 åbnedes et færgeri som fortsatte til kanalen blev lukket i 1915.

Kanalen blev fortsat bredere. I august 1911 var kanalen 180 meter bred og 9,5 meter dyb. Den. 1. november var kanalen 210 meter i bredden. Rn storm d. 4 – 5 november gav kanalen dødsstødet. Åbningen til fjorden stod fuld åben for det kraftige stormflod i forbindelse med stormen. Vandstanden i fjorden steg. Ved Stauning måltes + 2,05 meter og i Stadil fjord + 1,54 meter. Flere gårde og huse er under vand. Hele Sdr. Bork er oversvømmet. Vejen mellem Søndervig og Holmsland er brudt flere steder. Kanalen var nu 260 meter bred.


På kortet ses kanalen 1910, den stipliede linie er kanalen i 1912.
Efter naturens magtdemonstration blev det i 1912 besluttet at lukke kanalen. Planen var at lukke med en betondæmning med en åbning på 50 meter og en dybde på 5 meter og man håbede at kunne bevare kanalen. Anlægget var på finansloven og måtte ikke overstige 900.000 kr.
D. 1. juli startede arbejdet med at lukke kanalen. Til arbejdet var det indkøbt, en dampmuddermaskine, to slæbebåde, et lokomotiv med tilhørende tipvogne, remise og 4 km. skinner.

Der var lavet aftale med cementfabrikker om at levere 170 banevognladninger á 10.000 kg.



Ved starten var der ansat 4 formænd og 50 arbejdere og senere 100 arbejdere.

Ideen var at ligge et tæppe af betonsække, hvorpå der kunne bygges en dæmning. Arbejdet gik fint, men man var kommet sent i gang, hullet blev ikke lukket i 1912, status ved nytår var at beton sækkene havde hævet bunden på den nordlige side, men på sydsiden var det stadig sandbund. Den 9. oktober 1913 var det lykkedes at lukke hullet, så der kun var et 35 meter bred åbning og sikringen af molen over vandet gik i gang, men den kraftige strøm der løb gennem hullet var skæbnesvanger. Ved en pejling den 7. oktober kunne man se, at der var dybder på op til 15 meter - kun 12 meter fra dæmningen. Naturen demonstrerer igen sin magt den 4. november 1913, hvor en storm lavede store skader på dæmningen. Man arbejdede nu hårdt på at udbedre skaderne. Den 4. december lavede ingeniør Arvid Holm en opgørelse over udgifterne. De bevilgede 900.000 kr. var brugt og der var på dette tidspunkt en overskridelse på 101.000 kr., og Arvid Holm skønnede at det vil koste yderlige 600.000 kr. for at lukke hullet. Natten efter den 4. december, mindre end 12 timer efter at Arvid Holm havde lavet sin opgørelse, kom den næste storm og rev yderlige 10 meter af molehovedet. Det var nu så sent på året at det blev besluttet at sikre enderne på dæmningen og genoptage arbejdet i 1914. Senere i december blev det diskuteret om det var en mulighed at lukke kanalen helt og genåbne ved Nymindegab. Dette medførte en del protesterog der blev lavet underskriftindsamling og 1.277 underskrifter blev sendt til ministeren, men beslutningen lader vente på sig. Rigsdagen opløses 14. juni 1914. Arbejdet med at genskabe enderne på dæmningen fortsætter dog. Der er på finansloven afsat 979.000 kroner til det videre arbejde. I løbet af sommeren forlænges enderne på dæmningen med 40 meter og der bliver lavet forstærkninger på begge sider. 1. september 1914 nedsættes en kommission, der skal finde en løsning på afløbsforholdene til Ringkøbing fjord. I kommissionens arbejde dukker forslaget til en afvandingssluse og kammersluse op for første gang. Kommissionens arbejde går langsomt frem Ved Hvide Sande er Arvid Holm betænkelig ved situationen og presser på for at få en løsning. Han foreslår en midlertidigt lukning af Hvide Sande kanalen til der forelagde en afklaring på den fremtidige afvanding af fjorden. Den 27. januar 1915 vedtager folketinget at lukke kanalen ved Hvide Sande og genskabe fjordens udløb ved Nymindegab og der bevilges yderlige 700.000 kr. Den 22. maj 1915 var hullet endelig lukket. Det havde kostet 127.000 kr. at gennemskære tangen i 1910. Den samlede regning for lukning blev 2.750.000 kr.