Kanalen 1910 til 1915
Artikel fra Ringkjøbing Amts Dagblad 16. januar 1911.
Skal man tro på varsler , vil der gennem Hvide Sande kanalen også blive fart af
større skibe op til Ringkjøbing. I følge ældre folks udsagn udtalte en gammel
kone i Sdr. Lyngvig, Sidsel Lauritsdatter, dette allerede for 150 år siden ( år
1761).
Hun havde et syn , hvor hun ”så” vandet gå fra havet til fjorden gennem Hvide
Sande ved Troldebjergene, og hun ”så” også flere store skibe sejle gennem
kanalen til Ringkjøbing. – Nå, kanalen kom ved det af gamle Sidsel betegnede
sted, og skibene kommer såmænd også nok !
Kanalen der omtales i artiklen er kanalen der blev åbnet i 1910 ved Hvide Sande.
Det gamle udløb ved Nymindegab var vanskelig at holde farbar. Der var en
konstant tilsanding, selv ikke sandpumperen Nymindegab der var stationeret i
fjorden, kunne ikke holde kanalen farbar. Det blev derfor besluttet at grave en
900 meter lang, 26 meter bred, og 2,5 meter dyb kanal ved Hvide Sande. Hvide
Sande eller ”Æ Hwi’ Så’n ” på det lokale sprog, var et klitparti der strakte sig
fra hav til fjord og de hvide skrænter blev brugt som landkending for sejladsen,
deraf navnet ”Æ Hwi’ Så’n ”.
På finansloven 1908- 09 var der afsat 127.000 kroner til kanalen. Arbejdet
startede d. 3. oktober 1908 kl. 13.00, hvor Sandormen satte sugerøret i sandet
ved Hvide Sande. Kanalen blev åbnet natten mellem d. 3. og 4. marts 1910.
Forbindelsen mellem syd – og nordklitten foregik nu via en bro over kanalen.
(billede sandpumper 1910)
Kanalen blev ikke mange dage gammel før de første tegn på at det kunne udvikle
sig til en katastrofe viste sig allerede efter to dage, hvor der måltes under
broen en dybde på 6 meter. Pælene til broen var nu kun 1 til 1,5 meter i bunden.
Efter en uge var kanalen blevet 15 meter breder, og broen stod meget usikker.
Efter en kuling d. 17. – 18 marts kunne broen ikke længere forbinde syd – og
nordklitten. Kanalbredden blev skyllet bort og broen stod nu midt i kanalen.
”Broen står dog meget godt” indberetter vandbygningsdirektør Westergaard til
ministeriet. Ja det er da meget godt, men hvordan skulle man komme derud. Broen
blev forlænget flere gange og var til sidst 100 meter lang. Til sidst måtte man
dog opgive kørebanen og nøjes med gangsti og i 1911 åbnedes et færgeri som
fortsatte til kanalen blev lukket i 1915.
Kanalen blev fortsat bredere. I august 1911 var kanalen 180 meter bred og 9,5
meter dyb. Den. 1. november var kanalen 210 meter i bredden. Rn storm d. 4 – 5
november gav kanalen dødsstødet. Åbningen til fjorden stod fuld åben for det
kraftige stormflod i forbindelse med stormen. Vandstanden i fjorden steg. Ved
Stauning måltes + 2,05 meter og i Stadil fjord + 1,54 meter. Flere gårde og huse
er under vand. Hele Sdr. Bork er oversvømmet. Vejen mellem Søndervig og
Holmsland er brudt flere steder. Kanalen var nu 260 meter bred.
På kortet ses kanalen 1910, den stipliede linie er kanalen i 1912.
Efter naturens magtdemonstration blev det i 1912 besluttet at lukke kanalen.
Planen var at lukke med en betondæmning med en åbning på 50 meter og en dybde på
5 meter og man håbede at kunne bevare kanalen. Anlægget var på finansloven og
måtte ikke overstige 900.000 kr.
D. 1. juli startede arbejdet med at lukke kanalen. Til arbejdet var det indkøbt,
en dampmuddermaskine, to slæbebåde, et lokomotiv med tilhørende tipvogne, remise
og 4 km. skinner.
Der var lavet aftale med cementfabrikker om at levere 170 banevognladninger á
10.000 kg.
Ved starten var der ansat 4 formænd og 50 arbejdere og senere 100 arbejdere.
Ideen var at ligge et tæppe af betonsække, hvorpå der kunne bygges en dæmning.
Arbejdet gik fint, men man var kommet sent i gang, hullet blev ikke lukket i
1912, status ved nytår var at beton sækkene havde hævet bunden på den nordlige
side, men på sydsiden var det stadig sandbund. Den 9. oktober 1913 var det
lykkedes at lukke hullet, så der kun var et 35 meter bred åbning og sikringen af
molen over vandet gik i gang, men den kraftige strøm der løb gennem hullet var
skæbnesvanger. Ved en pejling den 7. oktober kunne man se, at der var dybder på
op til 15 meter - kun 12 meter fra dæmningen. Naturen demonstrerer igen sin magt
den 4. november 1913, hvor en storm lavede store skader på dæmningen. Man
arbejdede nu hårdt på at udbedre skaderne. Den 4. december lavede ingeniør Arvid
Holm en opgørelse over udgifterne. De bevilgede 900.000 kr. var brugt og der var
på dette tidspunkt en overskridelse på 101.000 kr., og Arvid Holm skønnede at
det vil koste yderlige 600.000 kr. for at lukke hullet. Natten efter den 4.
december, mindre end 12 timer efter at Arvid Holm havde lavet sin opgørelse, kom
den næste storm og rev yderlige 10 meter af molehovedet. Det var nu så sent på
året at det blev besluttet at sikre enderne på dæmningen og genoptage arbejdet i
1914. Senere i december blev det diskuteret om det var en mulighed at lukke
kanalen helt og genåbne ved Nymindegab. Dette medførte en del protesterog der
blev lavet underskriftindsamling og 1.277 underskrifter blev sendt til
ministeren, men beslutningen lader vente på sig. Rigsdagen opløses 14. juni
1914. Arbejdet med at genskabe enderne på dæmningen fortsætter dog. Der er på
finansloven afsat 979.000 kroner til det videre arbejde. I løbet af sommeren
forlænges enderne på dæmningen med 40 meter og der bliver lavet forstærkninger
på begge sider. 1. september 1914 nedsættes en kommission, der skal finde en
løsning på afløbsforholdene til Ringkøbing fjord. I kommissionens arbejde dukker
forslaget til en afvandingssluse og kammersluse op for første gang.
Kommissionens arbejde går langsomt frem Ved Hvide Sande er Arvid Holm betænkelig
ved situationen og presser på for at få en løsning. Han foreslår en midlertidigt
lukning af Hvide Sande kanalen til der forelagde en afklaring på den fremtidige
afvanding af fjorden. Den 27. januar 1915 vedtager folketinget at lukke kanalen
ved Hvide Sande og genskabe fjordens udløb ved Nymindegab og der bevilges
yderlige 700.000 kr. Den 22. maj 1915 var hullet endelig lukket. Det havde
kostet 127.000 kr. at gennemskære tangen i 1910. Den samlede regning for lukning
blev 2.750.000 kr.
|